Til dig der har udfordringer
med slidgigt
Løbende optag
GLA:D står for godt liv med artrose i Danmark. Det er solidt videnskabeligt underbygget at træning og patientuddannelse som indbefatter diagnose og hjælp til selvhjælp kan gøre en væsentlig forskel for patienter med artrose(slidgigt) i knæ eller hofte.
Derfor tilbyder vi denne træningsform
Hvad er GLA:D knæ og hofte egentlig?
Træningen henvender sig til dig, der har problemer med artrose(slidgigt). Gennem uddannelse og træning har du mulighed for at forbedre din funktion og reducere din smerte i dit knæ og hofte.
Hos COMPLETE fysioterapi består forløbet af en indledende individuel undersøgelse ved undertegnet, Lene Lildholdt Hvidtfeldt efter fulgt af en funktionstest, så jeg har en baseline inden vi starter og samme funktionstest afsluttes dermed for at se hvad forløbet har givet af resultat.
Det anbefales at man træner 2 gange om ugen for at opnå bedst effekt i alt 12 træninger, men hvis dette ikke er muligt for dig, så tilrettelægger jeg det så det passer ind i din hverdag. Der vil under forløbet være undervisning i knæ og hofte leddets problematikker, både ud fra det raske led samt hvad der sker i leddet, når man har artrose. Jeg vil undervejs tage en snak om smerter og hvordan man kan håndtere dette i sin hverdag og til træning.
Neuromuskulær træning
Træningen som er neuromuskulær træning, stiler mod at forbedre stabiliteten for musklerne omkring leddet, muskelstyrke, funktionelle egenskaber og biomekaniske principper. Den her type træning afskiller sig rigtig meget fra andre træningsformer og den kræver jævnlig korrektion og justering afhængig af smertesvaret. Det består af 10 specifikke øvelser.
Det nye er, at vi i dag ved at vi via træningen kan skabe ny ledvæske i dit artrose knæ eller hofte samt at den vægtbærende træning med lav hastighed i øvelserne gør at man nedsætter slidtagen på den tilbageværende brusk. Træningen tager udgangspunkt i dig og dit problem, og øvelserne tilpasses dit funktionsniveau og justeres undervejs i forløbet.
Du kan som udgangspunkt ikke have for få eller for mange smerter til at starte et GLA:D forløb. Det er min opgave som GLA:D terapeut at tilpasse din træning, så den er optimal for dig. Du skal dog være forberedt på at det er normalt at opleve opblussen af symptomer undervejs i forløbet. Dette kaldes ”pain flares” og er ikke skadelige og betragtes som almindelige for artroseramte led. Studier viser at disse symptomer er aftagende, jo længere tid du har trænet.
Du vil blive behandlet/trænet af undertegnet; Lene Lildholdt Hvidtfeldt som bl.a. er mit speciale med 7 års erfaring – certificeret GLA:D instruktør med over 400 patientforløb i bagagen. 9 ud af 10 har effekt af træningsforløbet.
TEAMET
BAG
Hos COMPLETE fysioterapi undersøger og behandler vi alle typer af problematikker i bevægeapparatet, vi stiler efter at blive en klinik med flere specialer, så du som patient kan være sikkert på at komme ind til den behandler der er bedst til lige dit problem.