pixel

KROPPENS ALARMSYSTEM

Smerteforståelse

Smerter er komplekse og kompliceret men en ting er sikkert de er altid virkelige! De er subjektive og det er kun dig der kan fortælle om du har smerter.

Faktisk kan man have smerter uden en egentlig skade, smerterne kan nemlig fortsætte selv længe efter at skaden er helet og hvordan kan det nu være?

Der forskes hele tiden i smerter og vores forståelse af smerter har ændret sig de seneste årtier. På grund af smerteforskning ved vi i dag at smerter er en beskyttelsesrespons der får dig til at handle eller ikke handle for at beskytte den kropsdel der er påvirket af smerter.

Mennesker med invaliderende vedvarende ”kroniske” rygsmerter har i et studie vist sig at have tæt på identiske MR-scanninger med mennesker på deres alder men uden rygsmerter vel at mærke.

Smerter er altid forårsaget af en kompleks og ubevidst sammenkobling mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det vil faktisk sige at både psykologiske og sociale faktorer kan forlænge smerten længe efter at skaden er helet.

vores nervesystem og nerver bliver mere følsomt jo længere smerten fortsætter, dette bevirker at vores/dit system bliver bedre til at producere smerte.

Har vi ting eller omgivelser der truer os, kan disse få vores smerte til at stige eller blive forværret hen over tid.

Det kan f.eks. være dårlig søvn, stress, angst eller sorg. Det kan bl.a. også være på grund af de mennesker der er omkring os eller som påvirker vores liv på en eller anden måde med negative følelser.

Vores egne tanker og følelser har stor betydning for hvordan vi tolker den smerte der kommer. Forskningen viser, at vi lettere får smerter hvis vi tænker på en given situation, som vi før har oplevet, der gjorde ondt. Det betyder, at smerter kan udløses simpelthen fordi, hjernen har vænnet sig til at det gør ondt i netop den situation. Hjernen kan altså huske at genkalde smerte. Det er det samme fænomen, som når vi tænker vi bider i en citronskive – vi mærker surheden i munden, uden at der er en citron i miles omkreds.

Alle de her faktorer kan skabe et overfølsomt alarmsystem

KROPPENS ALARMSYSTEM

Smerte er et af kroppens alarmsystemer. Alarmsystemet kan gå i ”selvsving” Den overfølsomme smertealarm er med til at forstærke langvarige smerter. Smerten bliver oplevet for tit og for kraftigt. Den er ikke længere en advarsel som ved en skade eller sygdom, men kan sammenlignes med en allergisk reaktion, hvor kroppen reagere overdrevet på bestemte påvirkninger.

Smerter fysioterapeut rødekro

TEAMET 
BAG

Hos COMPLETE fysioterapi undersøger og behandler vi alle typer af problematikker i bevægeapparatet, vi stiler efter at blive en klinik med flere specialer, så du som patient kan være sikkert på at komme ind til den behandler der er bedst til lige dit problem.